Formopstillere med teknisk snilde (afd. Perstrup)

Har du hænderne godt skruet på og lyst til at arbejde i en betonelementproduktion, hvor tingene bliver til virkelighed lige foran dig? Vi søger to nye kolleger med baggrund som smed, tømrer eller med en stærk teknisk forståelse. Det vigtigste er ikke uddannelsen, men at du trives med praktiske opgaver og kan lide at få ting til at fungere.

Arbejdsopgaver

  • Opstilling, justering og klargøring af forme i både stål og træ 
  • Bidrage til at udvikle og forbedre vores formopstillinger og arbejdsgange

Vi forestiller os, at du

  • arbejder selvstændigt og kan holde struktur, også når tempoet stiger
  • har en naturlig teknisk forståelse og blik for kvalitet
  • kan læse og forstå produktionstegninger
  • er typen, der tager initiativ og gerne byder ind med idéer
  • kommunikerer godt - også gerne på engelsk, da vi også har udenlandske medarbejdere

Hvem er vi?
Du bliver en del af et uformelt og tværfagligt miljø, hvor man hjælper hinanden, og hvor der er plads til både faglighed og godt humør. Her vægter vi stabilitet, engagement og en positiv tilgang til arbejdet.

Vi tilbyder

  • ordnede forhold og en stabil arbejdsplads 
  • en alsidig hverdag med konkrete og håndgribelige opgaver 
  • muligheder for at udvikle dig - både personligt og fagligt

Er du klar til at gøre en forskel?
Send din ansøgning via "Ansøg"-knappen snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende. 
Bemærk: Af hensyn til GDPR modtager vi ikke ansøgninger på mail.

Kontaktinformation
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte produktionsassistent Allan Johansen på tlf. 41905478 eller via mail ajo@industribeton.dk.

 

Ansøg



Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson :
Allan Hedegaard Johansen
Jobkategori: Produktion
Jobtype: Fuldtid