Konstruktionsingeniører søges til Aarhus-kontor

Industri Beton A/S leverer en bred vifte af betonelementer til byggeriet. Vi har brug for flere kræfter i vores tekniske afdeling på vores kontor i Aarhus N. Vi søger både nyuddannede og erfarne konstruktionsingeniører til beregning af etagebyggeri; vægge, trapper, søjler og bjælker m.v. Du får en del af ansvaret for den statiske beregning af etagebyggerier i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i afdelingen, og i forbindelse med projektering og design vil du også indgå i et tværfagligt samarbejde med de øvrige afdelinger i virksomheden. Du skal desuden optimere konstruktionerne og kvalitetssikre de statiske beregninger. 

I samarbejde med salgs- og projektafdelingen vil du få kontakt til rådgivende ingeniører og entreprenører/ bygherrer. Hovedparten af din tid vil blive anvendt internt i virksomheden, hvor du skal have fokus på følgende hovedområder:

  • Ansvar for konstruktionsdokumentation
  • Støtte op om salget af etagebyggeri og sikre vidensdeling mellem alle involverede interessenter
  • Projektrådgivning i samarbejde med rådgivende ingeniører og entreprenører
  • Sparring med øvrige afdelinger samt medvirke til at løfte det ingeniørmæssige kompetenceniveau i virksomheden
  • Kvalitetssikring af processen fra opstart til levering af det færdige produkt

Du er enten nyuddannet eller sidder i dag i en funktion hos en betonelementfabrik eller hos en rådgivende ingeniør, hvor du arbejder med betonkonstruktioner inden for etagebyggeri. Det er vigtigt, at du interesserer dig for statiske beregninger og betonkonstruktioner og har lyst til at påvirke virksomhedens strategiske og kommercielle retning. Du har indgående kendskab til de gældende krav til statisk dokumentation, og du er dygtig til at anvende forskellige konstruktions- og beregningsprogrammer. 

Som person er du pligtopfyldende, detaljeorienteret og selvkørende. Du kan forvandle idéer til praktisk handling, holder uden problemer mange bolde i luften, og du overholder dine deadlines. Samtidig er du en team player, og du er god til at kommunikere både internt og eksternt. Vi arbejder i et uformelt miljø og vægter godt humør, positiv indstilling, stabilitet, loyalitet og engagement højt. 

Vi tilbyder

et job med stor afveksling og mangeartede opgaver inden for moderne betonelementproduktion. Gode muligheder for både personlig og faglig udvikling i et tværfagligt og til tider hektisk miljø samt gode lønforhold, der modsvarer dine kvalifikationer. 

Ansøgning

Tiltrædelse snarest muligt. Samtaler afholdes dog først efter sommerferien. Ønskes yderligere information om jobmulighederne, kontakt da Produkt- og konstruktionschef Mikkel Jensen på mail mj@industribeton.dk eller tlf. 25575156. På grund af GDPR modtages ansøgninger kun via job-linket på hjemmesiden og ikke på mail. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson :
Mikkel Østergaard Jensen Produkt- og konstruktionschef
Jobkategori: Konstruktion
Jobtype: Fuldtid