Brænder du for teknisk håndværk, og trives du med en hverdag, hvor ikke to opgaver er ens? Til Industri Betons afdeling i Agerskov søger vi en dygtig og selvstændig reparatør, der kan sikre drift og kvalitet i vores produktion af betonelementer.
Som reparatør får du en central rolle i vedligeholdelsen af vores produktionsanlæg og -udstyr samt opstillingen af stålforme. Du bliver en del af et miljø, hvor teknisk snilde, ansvarlighed og faglig stolthed sætter standarden.
Arbejdsopgaver og kvalifikationer
Vi forventer, at du kan læse produktionstegninger og har solid teknisk sans. Du får mulighed for at arbejde med mange forskellige opgaver inden for bl.a. hydraulik, trykluft, VVS og mekanik, da vi selv står for vedligeholdelsen af vores anlæg. Det gør arbejdet både varieret, udfordrende og udviklende. Du kan være uddannet smed eller have en anden relevant faglig baggrund. Vigtigst er, at du har erfaring fra metal- eller industribranchen og lyst til at bruge din viden i praksis.
I rollen som reparatør bliver du en vigtig del af vores produktionsteam, og vi lægger vægt på, at du tager ansvar, arbejder selvstændigt og sætter en ære i at levere kvalitet til tiden. Du bidrager naturligt med idéer og forbedringsforslag og er med til løbende at udvikle vores arbejdsprocesser.
Vi tilbyder
Hos Industri Beton tilbyder vi et job, hvor du får mulighed for personlig og faglig udvikling i et uformelt og tværfagligt arbejdsmiljø. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor fleksibilitet, godt humør og engagement vægtes højt.
Vil du være med til at gøre en forskel?
Hvis du har lyst til at gøre en forskel og blive en del af vores team, så send din ansøgning via Ansøg-knappen snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende.
Bemærk, at vi af hensyn til GDPR ikke modtager ansøgninger pr. mail.
Kontaktinformation
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte produktionsleder Jens Erik Sørensen på telefon 21 42 74 65.