Sælger søges til råhus-byggeri

Industri Beton søger en sælger inden for råhus-byggeri. Du har erfaring med betonelementer og sidder f.eks. i en funktion hos en betonelementfabrik eller rådgivende ingeniør, hvor du arbejder med tilbudsgivning og konstruktionsberegninger inden for byggeriet. Din baggrund kan også være bygningskonstruktør eller anden relevant uddannelse, som har givet dig viden om, hvordan en bygning er ”skruet sammen”. Alternativt har du den nødvendige salgserfaring fra en anden branche. Du får naturligvis en grundig oplæring i vores produkter. 

Dine arbejdsopgaver

  • Salg af byggeprojekter
    • Udarbejdelse og kalkulation af tilbud samt opfølgning
    • Udarbejdelse af salgskontrakter
  • Planlægning og udførelse af salgsarbejdet i samarbejde med dine kollegaer
  • Tæt kontakt til kunderne (entreprenører, bygge- og anlægsvirksomheder, rådgivere m.v. i hele Danmark)
  • Pleje og vejledning af eksisterende kunder bl.a. ved kundebesøg

Hvem er du?

  • Du har gode IT-kompetencer, da vores IT-programmer er dit vigtigste arbejdsredskab
  • Du planlægger og udfører salgsarbejdet i samarbejde med dine kollegaer
  • Du har et naturligt salgstalent, en god personlighed og gennemslagskraft
  • Du har både potentiale og lyst til at udvikle dig i bestræbelserne på at nå dine mål
  • Du er initiativrig og finder det naturligt at bidrage med idéer til udvikling af processerne
  • Du trives med en travl hverdag
  • Dine personlige egenskaber og din indsats er afgørende for din succes
  • Du har gode kommunikative evner og kan kommunikere på alle niveauer både internt og eksternt
    • Du skal også kunne begå dig på engelsk, da vi har en del udenlandske medarbejdere

Dit arbejdssted aftales nærmere, da Industri Beton har fire produktionssteder: ØSB i Ølstrup ved Ringkøbing, Perstrup Beton Industri i Kolind på Djursland, Byggebjerg Beton i Agerskov og Svinninge Beton Industri i Svinninge ved Holbæk. Vi har et tæt samarbejde på tværs af vores afdelinger, og derfor er placeringen af medarbejderen i dette tilfælde ikke det væsentligste for os. Du har fast base på det aftalte arbejdssted, men du skal dog forvente, at der kan forekomme arbejdsdage i andre afdelinger end på din primære arbejdsplads.

Vi tilbyder
et job på en arbejdsplads med stor udvikling og flow i opgaverne inden for moderne betonelement-produktion. Vi arbejder i et uformelt miljø og vægter godt humør, positiv indstilling, stabilitet, loyalitet og engagement højt. Gode muligheder for både personlig og faglig udvikling i et uhøjtideligt, tværfagligt og til tider hektisk miljø samt gode lønforhold, der modsvarer dine kvalifikationer.

Ansøgning
Tiltrædelse snarest muligt. Samtaler afholdes løbende. Ønskes yderligere information om jobbet, kontakt da direktør Søren Bank Sørensen på mail sbs@industribeton.dk eller tlf. 20 11 54 14. 
Ansøgninger modtages udelukkende via vores hjemmeside.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson :
Søren Bank Sørensen Direktør
Jobkategori: Salg
Jobtype: Fuldtid