Smede og formbyggere (afd. ØSB)
Har du hænderne skruet rigtigt på, og kan du lide at lave ordentligt håndværk? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Hos Industri Beton tager vi gerne imod ansøgninger fra både smede og formbyggere til vores betonelementproduktion i Ølstrup ved Ringkøbing.
Smed
På vores smedeværksted er vi pt. 8 medarbejdere (5 på værkstedet og 3 på kontoret), og vi har 2 lærlinge. Vi forventer, at du er faglært smed. Vi har mange specialopgaver, som gør dagene varierede, og som smed hos os kan du bl.a. komme til at arbejde med:
- Fremstilling af stålforme til betonelementproduktion
- Produktion af indstøbningsdele i stål ud fra færdige produktionstegninger
- Specialemner og kundetilpassede løsninger
- Vedligehold af produktionsanlæg/-udstyr (fx hydraulik, luft og VVS)
Formbygger
I vores formbygafdeling er vi pt. 4 medarbejdere. Her bygger vi forme, der bliver brugt direkte i produktionen, så præcision, kvalitet og god tegningsforståelse betyder noget i hverdagen. Vi har brug for dig, som er faglært/tillært tømrer/snedker, eller som har solid erfaring fra lignende arbejde. Som formbygger hos os kan du bl.a. komme til at arbejde med:
- Fremstilling af træforme til trapper, reposer m.v. ud fra færdige element-/produktionstegninger
- Specialforme i fx plast og gummi
- Evt. betjening af CNC-fræser
Fælles kvalifikationer
Uanset rollen vægter vi, at du har teknisk snilde og konstruktiv forståelse. Du trives med selvstændigt ansvar og arbejder struktureret og detaljeorienteret. Du leverer solidt kvalitetsarbejde og sørger for at gøre tingene færdige til tiden. Du er en holdspiller og kommunikerer godt på tværs af organisationen - på dansk, men også gerne på engelsk, da vi har udenlandske kolleger.
Det tilbyder vi
- En hverdag med afvekslende opgaver og mange specialløsninger
- Tæt samarbejde på tværs af værksted, produktion og kontor
- Et uformelt miljø med godt humør og fokus på ordentlighed
- Plads til at komme med idéer og finde praktiske løsninger
Vil du med på holdet?
Vi kan altid bruge flere dygtige kolleger, og vi venter gerne på den rette kandidat. Samtaler afholdes løbende. Send din ansøgning og dit CV via ”Ansøg”-knappen.
Bemærk: Vi modtager ikke ansøgninger på mail af hensyn til GDPR.
Kontakt
Ønskes yderligere information, kontakt da produktionsleder for formbyg og smede Lars Jul Hansen på mail ljh@industribeton.dk eller tlf. 96594710 / 26376913.